Agustin Essays - Free Essays, Term Papers, Research Papers

Agustin Essays - Free Essays, Term Papers, Research Papers Agustin Indholdsfortegnelse Augustin 1 Frihed VS. determinisme..3 Friheds begrebet 4 Augustins gudsbegreb..5 Augustins frihedsbegreb 7 Augustins opfattelse af den frie vilje 8 Konklusion...9 Litteraturliste 10 Augustin Aurelius Augustinus (354-430) fdtes i det nordlige Afrika, nrmere betegnet i Thageste i Numidien. (Det nuvrende Algeriet.) Augustin blev fdt i en yderst omskiftelig historisk periode. Kristendommen var opstet f rhundreder tidligere. Den 'gamle verden var truet af oplsning, hvilket medfrte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man mtte finde nye holdepunkter og dette frte til evige stride mellem den antikke verden og den nye kristendom. Den kristne tro bredte sig fra st mod vest omkring Middelhavet, og hermed bredte ikke bare den kristne tro sig, men ogs den kristne enhedskultur. Den sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der opstr ved mdet herimellem bliver afgrende for Augustins liv, tanker og senere forfatterskab. Augustin fdtes af en kristen moder og en hedensk fader. En mindrebemidlet familie, der trods trange kr, formede at give Augustin den bedst mulige uddannelse i det davrende Afrika. Augustin studerede hovedsageligt grammatik, retorik og desuden den klassiske litteratur, bl.a. Vergil og Cicero. Han bliver senere selv lrer i retorik i Karthago, og i en alder af ca. 30 r, og efter at vre flyttet til det nuvrende Italien, fr han samme beskftigelse i Milano, nu dog som professor. Som den kulturelle verden der var i heftig forandring, ligeledes var Augustins flelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i et land hvor kristendommen frst i 391 e.Kr. bliver statsreligion, m en ung mand med filosofisk interesse have gjort sig mange bekymringer ang. menneskers stilling i verden. Han ngtede trods sin opdragelse at blive dbt, da han fandt Biblen irrationel. Det var bl.a. svrt at indse at det onde var til en verden skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske vrker beskftiger sig intenst med. I sin sgen efter sandheden bliver Augustin i en rrkke tilhnger af manikismen. (efter perseren Mani, ca. 216-276) (Horn 1995: 120) En dualistisk lre om bl.a. det gode og det onde som to grundprincipper i tilvrelsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det ondes tilstedevrelse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sjl to-delt. Den bestr af en kropssjl og en Legemessjl. Bde hvad angr det gode det onde, og hvad angr de to sjle bestr der en konstant kamp mellem de to modstninger. Kropssjlen som symboliserer det onde, skal ved den rette asketiske livsfrelse overvindes af legemessjlen.(Horn 1995: 122) Det er her vigtigt at bemrke at verden som helhed eller tilvrelsen generelt er i det ondes magt. Det er alts menneskets opgave at vende sig imod lyset og det gode, for at forsge at kmpe sig over i den anden lejr. Der kan her drages en rkke paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270) . Dette agter jeg dog frst at gre efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes er blevet trukket op. Her skal der blot til sidst, i denne meget korte skitsering af manikismen, nvnes en af grundene til at Augustin forlader denne lre og senere bliver en skarp kritiker heraf. Iflge lren om modstningernes stridigheder er det alts muligt for mennesket at vende sig mod det gode. Hvis dette ikke gres, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket ndvendigvis styret af det onde. Dette betyder at man vil udfre slette handlinger, da man intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for sine handlinger. (Haystrup 1989: 260) Et menneske styret af det onde kan vel nppe forventes at leve et dydigt liv ? At mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne angende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin. I sin videre sgen og i tiden omkring professoratet i Milano mder Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens sandheder. Han begynder ligeledes at lse Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en rkke mystiske aspekter. Biblens endelige gennembrud sker hos Augustin en dag med et mirakel. Augustin hrer en barnestemme der opfordrer ham til at lse sin Bibel. Hermed bnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og